Hvad er en højskole?

Har du tidligere hørt ordet højskole, men er i tvivl om, hvad det egentlig er? Højskolekulturen er en indgroet del af den danske kultur – og det er meget mere end bare en skole. En højskole minder meget om en efterskole, dog for den mere voksne befolkning. Det er nemlig en slags skole, hvor du bor, men her bliver du kun undervist i fag og emner, som du helt selv har valgt og som du rent faktisk interesserer dig for. Det kan f.eks. være fag inden for kunst, musik og teater, medier, kunst, sprog og naturvidenskab. Det giver dig mulighed for at gå i dybden med lige de emner, du selv synes er spændende – og du er også med til at forme undervisningen sammen med lærerne og de øvrige elever på højskolen.

Højskolen adskiller sig fra andre skoler, som f.eks. gymnasier og universiteter, ved, at der ikke er nogle adgangskrav, eksamener eller karakterer. Du skal altså ikke have en bestemt uddannelse eller endda nogen former for uddannelse for at tage på højskole. Du skal bare have en interesse for et bestemt område, som du gerne vil gå mere i dybden med.

Én af de ting, der fylder meget på en højskole, er det sociale aspekt. Fællesskabet på en højskole minder meget om det, man oplever på en efterskole. På både efterskoler og højskoler er man nemlig sammen hele døgnet rundt og laver stort set alt sammen og har de samme interesser – og det skaber et helt unikt fællesskab og venskaber på livet.

Der er mange gode grunde til at tage på højskole. Et højskoleophold er en helt fantastisk oplevelse, som du uden tvivl vil huske hele livet. Det giver dig venner for livet, og så giver det dig mulighed for at udvikle dig både socialt, personligt og fagligt og endda blive klogere på, hvad du gerne vil bruge livet på. Det kan give dig mere mod og give dig helt nye perspektiver på tilværelsen. Et højskoleophold kan dog også hjælpe med at forberede dig til en bestemt uddannelse eller optagelsesprøve. En teater højskole kan f.eks. give dig de rette værktøjer og redskaber, som du skal bruge for at blive optaget på en skuespillerskole.

Et ophold på højskole giver dig en afvekslende, udfordrende og inddragende dagligdag, hvor du bliver en del af et pulserende højskoleliv, der er fyldt med nysgerrighed, udvikling og fordybelse sammen med en masse mennesker, der har de samme interesser som dig selv.

3 Replies to “Hvad er en højskole?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *