Danskernes pengepunge bløder dette år. Årsagerne er mange, men krigen i Ukraine nævnes ofte som den altoverskyggende grund til, at det simpelthen blot bliver dyrere at leve som vi plejer. Og selvom vi i Danmark stadig har ro og fred, og egentlig ikke kan tillade os at klage, så skal hverdagen selvfølgelig hænge sammen.
Det gælder ikke mindst økonomien. Og hvis du er som de fleste, så er du allerede godt i gang med jagten på billigere el. Men hvordan finder du den billige strøm? Er det ikke, når alt kommer til alt, den samme strøm, der kommer ud af stikkontakten?
I denne lille artikel vil vi hjælpe med at løfte lidt af sløret for hvordan du skaffer den billigste el i 2022. Forhåbentligt kan det hjælpe dig med at komme lidt mere helskindet igennem året.
Hvor meget kan du egentlig spare i el?
Et elselskab er en virksomhed, der leverer el fra strømnettet og ud til selskabets kunder i Danmark. Elselskaberne er bindeleddet mellem det private marked og erhvervsmarkedet, og alle de øvrige aktører, der sammen arbejder for at skabe og vedligeholde vilkårene for stabil strøm i hele landet.
På din elregning finder du derfor ikke blot det, du betaler til selve elselskabet, men også det, du skal betale til alle de øvrige aktører på markedet for strøm herhjemme. Det kan for eksempel være netselskabet, der vedligeholder de fysiske ledninger. Eller også kan det være udviklingsinitiativer, der arbejder på at sikre en bæredygtig fremtid med grøn strøm i nettet. Så er der selvfølgelig også de mange skatter og afgifter, som danskere skal betale for strømmen. Og elselskabet tager derfor kun en lille bid af kagen på denne regning.
Konkret betyder det, at elselskabet faktisk ikke tager så stor en bid af kagen. Når det er sagt, så har prisen, som elselskabet tager, selvfølgelig en betydning for størrelsen på din elregning. Og over tid kan beløbene vokse sig rigtig store.
Dan dig et overblik over de billige elselskaber
Den bedste måde at finde den billigste el i 2022 på er ret ligetil. Dan dig et overblik over hvilke udbydere af el, der egentlig findes på det danske marked. Notér dig de billigste, og sammenlign de anbefalinger, hvert selskab får fra deres kunder. Her kan du med fordel bruge Trustpilot.
Når du har dannet dig et samlet indtryk skal du selvfølgelig også lige læse det med småt. Det nytter ikke at skrive sig op til et billigt elselskab, hvis de binder dig i to år, og de fordobler prisen om seks måneder. Smarte beslutninger kræver selvfølgelig et ordentligt grundarbejde.
Her finder du den billigste el i Danmark
Blandt de billigste og bedste elselskaber, du vil finde derude, kan vi godt nævne et par stykker. Velkommen er et af de nyere selskaber, som slår sig på deres billige elpriser. Og de er da også blandt de billigste derude lige nu. Til gengæld får Velkommen indtil videre blandede anmeldelser fra kunderne, og det er altså en afvejning, man må gøre sig.
Et andet selskab, der nærmer sig at tilbyde den billigste el i Danmark, er Netto Power. Igen et lille og relativt nyt selskab, der slår sig på at være blandt de helt små prisklasser. Selskabet koster kun marginaler mere end Velkommen, men får til gengæld lidt bedre anmeldelser på Trustpilot.
Disse ovenstående selskaber er langt fra de eneste, der er værd at tjekke ud på det danske marked. Det bugner kort sagt med elselskaber derude, der alle er villige til at kæmpe om dig som kunde. En af de smarteste måder, du vil kunne opnå gode besparelser på, er derfor at gå i personlig forhandling med dem – enten dit nuværende selskab, eller nogle, der konkurrerer om din gunst fremadrettet.
Og her er et sidste lille sparetip, når det kommer til at få den billigste el. Det kan nemlig godt betale sig at gå lidt på tilbudsjagt efter gode priser på strøm. Mange elselskaber kører med gode introduktionsrabatter – noget, som du som forbruger vil kunne komme til at nyde godt af, hvis du blot udnytter markedet godt, og shopper lidt rundt blandt selskaberne. I længden kan disse introrabatter komme til at spare dig for mange penge. Men husk dog altid at læse det med småt, inden du indgår en aftale med en ny elleverandør.
Good post. I am going through some of these issues as well..