Har din bank problemer med kryptovaluta?

Den danske hjemmeside MyCrypto.dk oplever i stigende grad, at danske banker ikke er samarbejdsvillige med deres kunder, når det kommer til at få udbetalt gevinster, som man har fået igennem handel med kryptovalutaer. Du kan læse mere om problematikken inde på deres underside om den bedste bank til krypto, hvor en del danskere har kommenteret med deres oplevelser.

Hvorfor er det overhovedet et problem?

Kryptovalutaer truer bankerne, og derfor kæmper de imod dem. Det er i hvert fald én vinkel man kunne se det fra. Kryptovalutaer gør, at vi ikke har brug for bankerne, og de kan ikke tjene penge i form af at tage et gebyr for alt muligt, som de gør i dag. Denne synsvinkel er dog meget simplificeret og ville måske være korrekt i en verden uden lovgivning.

I gamle dage (dette vil sige for 5-10 år siden) var det meget nemt at købe kryptovaluta uden nogen former for identifikation, og der var også en del der blev købt og solgt til ikke helt gode formål. Dette har givet kryptovalutaer et meget dårligt ry, og bankerne vil selvfølgelig ikke have noget at gøre med penge, der kan komme fra ikke helt så lovlige ting. Udover at de ikke ønsker at have noget med det at gøre, så må de heller ikke. Bankerne skal vide, hvor pengene kommer fra, og det kan nogle gange være svært at dokumentere. Det er dog ikke umuligt, og det er nemmere end med kontanter! Alt på en blockchain er jo offentligt.

Hvorfor burde det ikke være et problem i 2022?

Det burde ikke være et problem i 2022, fordi man nærmest overhovedet ikke kan købe eller sælge kryptovalutaer uden at skulle identificere sig selv (KYC). Man kan derfor dokumentere, at man har anskaffet valutaerne på lovlig vis og solgt dem på lovlig vis. Derudover handler de fleste på platforme, hvor de aldrig trækker pengene ud – kun deres gevinster. Man kan derfor argumentere for, at man aldrig har flyttet rundt på krytovalutaer på selve blockchainen men blot investeret indirekte i dem igennem CFD’er eller lignende.

Hvis din bank virkelig brokker sig, så kan det være på tide at du finder dig en advokat med forstand på bitcoin, hvis du mener, at du har en sag. Derudover skal du selvfølgelig have tjent nok til at have råd til en advokat. Find en oversigt her.

One Reply to “Har din bank problemer med kryptovaluta?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *