Har du en drøm om at lære at spille guitar? Vil du være en stor rockstjerne? Eller er det mere æstetikken med at sidde med en guitar ved lejrbålet og spille op til en god lejrbålssang? Uanset hvad slutmålet er, så er starten nogenlunde den samme, og her i artiklen kan du få hjælp til, hvordan du kommer i gang med at spille guitar, så du kan få sat skub i at få opfyldt din drøm.
Hvor skal du lære det?
Når man skal lære et nyt instrument, kommer det sjældent bare af sig selv. Hvem der skal lære dig guitar, kommer lidt an på, hvad du gerne vil. Men et godt sted at starte er på YouTube. Her kan du finde et utal af videoer, der viser dig, hvordan du skal spille sange i forskellige sværhedsgrader. Der findes også flere sider på internettet, hvor du kan finde akkorder til diverse sange, så som ultimateguitar.com. De fleste sider giver dig noget gratis, men du skal betale lidt for at få hele pakken.